Der er nu blevet løftet endnu et slør i Rising Star-konkurrencen, og denne gang handler det om hovedrettens elementer…
Bertel x Museth i prestigefyldt selskab
19.12.2022De lækre, økologiske charcuteri-produkter fra Bertel x Museth er nemlig det første element, der skal indgå i deltagernes hovedret i kokkekonkurrencen Rising Star, der afholdes af Sol Over Gudhjem i Melsted på Bornholm til februar 2023.
Fokus på kødets smage
Bertel x Museth er et samarbejde mellem Bertels Gris og Michael Museth, hvor fokus er klassiske udskæringer, modnetider og godt, gammeldags slagterhåndværk. Der er flere forskellige produkter i serien, men i konkurrencen skal deltagerne specifikt arbejde med en eller flere udskæringer af bacon, chorizo og/eller Noix de Jambon (skinkeinderlår).
Som stolt sponsor af Rising Star 2023 glæder vi os meget til at se, hvordan de unge kokke vil gribe råvarerne an og på fornemste vis udnytte smagene af røg, salt og umami. Resten af elementerne til hovedretten får de fire kokketalenter først afsløret på dagen, hvor der udleveres en såkaldt ”mystery box” med råvarer.
Rising Star 2023
Rising Star afholdes nu for tredje år i træk og er en hyldest i form af en talentkonkurrence til de danske aspirerende kokke. Deltagerne er som følger:
Thomas Hust - Hotel Nordlandet (Allinge)
Rebecca Victoria P Siri Corbo - Søllerød Kro (Holte)
Tobias Werner Isaksen - Fasangården (Frederiksberg)
Mads Søholm Jørgensen - Ruths Hotel (Skagen)
Der dystes både i hovedretter og forretter med fokus på smag, udseende og etikette.
Talentkokkene kan desuden indhente bonuspoint, hvis de inkorporerer bornholmske elementer, teknikker eller historier.
Sol Over Gudhjem Rising Star 2023 laves i samarbejde med TV2/Bornholm og bliver tv-transmitteret på TV2 Bornholm i februar 2023.
Skal du også have fingre i konkurrenceværdigt charcuteri?
Se et udvalg af produkterne fra Bertel x Museth herunder (som også er de varer, deltagerne i konkurrencen skal benytte sig af i deres hovedret) eller klik dig ind i vores webshop og se hele det udsøgte sortiment.
GÅ TILBAGE