I vores nye magasin "Omtanke på menuen" inspirerer vi til, hvordan du kan skabe en grønnere og mere bæredygtig hverdag med både opskrifter og smagfulde produkter.
Sæt omtanke på menuen
01.09.2022Hos BC Catering har vi stort fokus på, hvordan vi sammen kan skabe en grønnere og mere bæredygtig hverdag. I vores nye magasin ”Omtanke på menuen” skubber vi til kreativiteten med inspirerende opskrifter og smagfulde produkter, som viser, hvordan du med omtanke for jorden, naturen, mennesker og dyr kan skabe en madkultur, som er bedre for sundheden og klimaet.
Mød vores CO2e-beregner
I magasinet sætter vi bl.a. ord på nogle af de grønne tiltag, som vi allerede har gode erfaringer med. Læs for eksempel om vores CO2e-beregner, som du møder på vores webshop, og som kan give et forsigtigt bud på klimaaftrykket pr. produkt. Der findes ikke en officiel, statskontrolleret database, som kan give de præcise tal, men CO2e-beregneren er et skridt i den rigtige retning.
Bæredygtig emballage
Emballage spiller en stor rolle i forhold til at forlænge varernes holdbarhed og for at mindske madspild – til gengæld stiller det også krav til køkkenerne i forhold til håndtering af emballagen. I den forbindelse har vi introduceret en ny foldekasse, som kan cirkulere i op til syv år, hvorefter den omdannes og genbruges. Kassen mindsker forbruget af pap og sparer køkkenerne for arbejdet med bortskaffelse.
Kærlighed til skæve grøntsager
I magasinet kan du læse mere om, hvordan vi igennem konceptet GartnerHjælp samarbejder med Gasa Nord Grønt om at afsætte de grøntsager, som ikke lever op til standardmålene, men som stadig er friske og smagfulde. Normalt bliver de blot kasseret, men med GartnerHjælp får de skæve grøntsager en ny chance.
I magasinet Omtanke på menuen finder du således masser af inspiration og gode idéer til, hvordan du kan arbejde endnu mere med bæredygtighed. Derudover står vi også altid klar med professionel sparring om dine muligheder, og du kan altid kontakte din lokale konsulent.
Læs hele magasinet "Omtanke på menuen" lige her