Hos BC Catering ønsker vi i stigende grad at anvende emballage, der kan genbruges, og vores nye, grønne kasser til frugt- og grøntvarer er et godt skridt på vejen. Her kan du læse mere om fordelene.
Grønne kasser fyldt med fordele
03.05.2022De nye, grønne kasser, der er lavet af plastik, kan i gennemsnit anvendes i op til syv år og er et godt alternativ til de papkasser, der anvendes i dag. På sigt skal de udfase papkasserne, som både fylder meget, når de er tømt, og som koster penge at komme af med. De grønne kassers fordele er blandt andet, at de er:
- Lette at køle ned grundet deres udformning med huller i siderne.
- Mere stabile og kan bedre beskytte varerne.
- Lettere at stable stabilt under transport.
- Derudover er kasserne egnet til, at de kan komme med helt ud i marken, hvor varerne høstes og køres direkte ud til kunden. De er desuden hurtige at køle ned, hvilket også er med til at sikre varernes friskhed, og samtidig kan det reducere energiforbruget.
Spar plads og penge med nye kasser
De traditionelle papkasser optager ofte megen plads efter brug, er tidskrævende i forhold til affaldssortering og koster penge at komme af med. Alt det slipper du for med de nye, grønne kasser. De er lette at klappe sammen efter brug, hvor de fylder 86 % mindre, end når de er foldet ud. Samtidig tager vi kasserne med retur, næste gang du igen får en leverance fra os.
Høj hygiejne efter europæiske standarter
De grønne kasser kan i gennemsnit anvendes op til syv år, hvor de cirkulerer mellem producenterne og bringer friske varer ud til kunderne. Kasserne vaskes altid efter brug og kontrolleres løbende af EuroPool. Når kasserne ikke længere lever op til de gældende standarter, bliver de omdannet og genanvendt som grønne havemøbler.
Fremtiden er grøn
Brugen af de nye, grønne kasser er netop nu i en opstartsperiode, hvor de løbende vil blive indfaset blandt vores danske leverandører af frugt- og grøntvarer. På sigt er det målet, at kasserne skal anvendes inden for flere af vores andre varekategorier og også blandt vores udenlandske leverandører.
GÅ TILBAGE