Det nyeste BLUS er på gaden, og det er med stor glæde, at vi denne gang kan fejre vores 10. magasinudgivelse.
BLUS 10 er på gaden
20.03.2023Med BLUS #10 er det tiende gang, vi udkommer med Danmarks Gastronomiske Foodservicemagasin, og vi er ovenud stolte af de mange historier, vi har delt gennem årene – vi kunne på ingen måde have gjort det uden jer.
Under åben himmel
Vi glæder os meget til alle de nye oplevelser, der venter forude, og for at markere vores runde jubilæum er denne udgave af BLUS ikke produceret på vanlig vis. Vi er nemlig taget i marken, så at sige. Mere præcist er redaktionen draget til Skovsgaard Gods på det sydlige Langeland, hvor vi har inviteret landmænd, leverandører og producenter på mad over bål, som netop er temaet for dette magasin.
Så kom med os derud, hvor råvarerne gror og dyrene græsser og få inspiration til simple retter tilberedt over bål, når vi laver mad i og med naturen.
Se magasinet BLUS #10 lige her