Hos BC Catering støtter vi op om den danske frugtproduktion og de lokale danske frugt- og grøntavlere; i samarbejde med Gasa Nord Grønt sætter vi fokus på sæsonens frugt.
Vi hejser flaget for den danske frugt
29.11.2022Det er vigtigt at bakke op om den fortsatte produktion af lokale råvarer, hvor både kvalitet og smag er i top, men hvor der samtidig også er kort vej fra jord til bord - derfor leverer vi dansk frugt, når det nu er i sæson.
Støt de danske frugtavlere
Dansk frugt er i topkvalitet denne sæson, men dansk frugtavl er i afsætningsmæssige udfordringer. Avlerne oplever netop nu, at de ikke kan komme af med al deres frugt til priser, der dækker omkostninger til bl.a. plukning, transport og køl. Meget frugt hænger således stadig på træerne, og vi skal derfor i højere grad bestræbe os på at vælge dansk frugt, når vi køber ind til sæsonens menuer.
Dansk frugt, når den er bedst
Danmarks varierende sommervejr giver de bedste forudsætninger for at dyrke æbler og pærer, for modsat frugt fra udlandet skal danske æbler og pærer ikke beskyttes mod stærk sol, hvilket derved resulterer i en tynd og sprød skræl, der giver spændende smag med en udsøgt balance mellem sødme og syre.
Vidste du…?
- Når danske æbler er i sæson, vil det koste klimaet tre gange så meget at vælge et æble fra Frankrig i stedet for Danmark – og syv gange så meget, hvis æblet kommer helt fra New Zealand!
- Æble-frugten har eksisteret i Danmark siden stenalderen, og det er i dag faktisk en af de mest solgte frugter på det danske marked. Derfor er det også overraskende, at det kun 30-40 % af de æbler, som danskerne køber, som kommer fra Danmark.
- Æbler og pærer holder sig bedst ved opbevaring i et kølerum, så man derved undgår madspild.
Og nu, hvor kulden har trængt sig på, er der ikke noget bedre end lunt hjemmebag. Så du får også her en opskrift på en lækker æblekage, hvor du med fordel kan bruge danske sæsonæbler.
Æblesæsonen har tre kapitler: sommeræbler, efterårsæbler og vinteræbler. De fleste æbler høstes fra midten af august og ca. tre måneder frem – herefter afhænger sæsonen for de enkelte sorter af, hvor godt æblet holder sig, og hvor stort udbyttet har været. Sæsonen for den enkelte sort kan derfor afvige fra år til år. Se her en oversigt over de forskellige sorter i de forskellige sæsoner.
Vidste du forresten også, at du ikke behøver kun at anvende æbler i det søde køkken? Få her nogle tips og tricks til at bruge æbler i salte sammenhænge.
I avisen DANSK FRUGT I SÆSON kan du bl.a. læse om Dansk Øhavsfrugt – det gode samarbejde og blive inspireret til at bruge danske sæsonæbler på en anden måde.
Læs hele DANSK FRUGT I SÆSON-temaavisen lige her.
GÅ TILBAGE