Søris Økologi ligger på Sørisgaard - ca. 40 km nordvest udenfor København. Virksomheden er en af de sande pionerer indenfor økologi i Danmark og har i mere end 30 år dyrket deres jord økologisk, uden brug af sprøjtemidler.
Søris økologi - 30 år uden pesticider
01.10.2018På de 120 hektar jord som virksomheden råder over, dyrkes der mere end 30 forskellige typer grøntsager, med fokus på de grove af slagsen.
Lokationen af landbruget er unik, da gården ligger smukt placeret i en tunneldal, som efter istiden indgik i et bælte af søer. Det har været medvirkende til, at der forekommer et naturligt, højt næringsindhold i jorden ved Sørisgaard, som de mange grøntvarer nyder godt af år efter år. Respekt for naturen, udvikling og nysgerrighed er nogle af de stikord, der beskriver, hvorfor virksomheden valgte – og stadig holder fast i den økologiske produktionsform.
I denne måned har vi håndplukket 3 spændende, sæsonrelevante og naturligvis økologiske grøntvarer fra Søris Økologi. Velbekomme.
GÅ TILBAGE