Færdigsnittet grønt er en fantastisk måde at reducere madspild på, samtidig med at spare værdifuld tid i køkkenet.
Økologisk færdigsnittet grønt - bæredygtigt og nemt
26.10.2018Snitgrønt er ikke bare utroligt nemt at håndtere i køkkenet - det er faktisk også et bæredygtigt tiltag. De ”skæve” grøntsager, der ikke fejler noget, men som måske ville blive valgt fra til fordel for mere symmetriske grøntsager, bliver anvendt i de færdigsnittede poser. Desuden kan snitgrønt købes i præcis de mængder, køkkenet har brug for. Begge dele er elementer, der kan medvirke til at reducere madspild.
Færdigsnittet frugt og grønt, klar til at komme direkte i salatskålen, retten eller salatbaren, er bekvemt at arbejde med, det er tidsbesparende og affaldsmængden, der er forbundet med at skrælle og snitte, er stærkt reduceret. De færdigsnittede varer fås både i de "rene" udgaver (eksempelvis snittet gulerod, grønkål, æblebåde og meget mere), samt i spændende blandinger - helt afhængigt af hvad dit køkken har behov for.
Med moderne teknologi er det i dag muligt at fremstille snittet grønt af stort set lige så høj kvalitet som den tilsvarende, friske grøntsag. Forudsætningen herfor er dog, at forarbejdningen og emballeringen er i orden, når det gælder om at bevare næringsindholdet og kvaliteten - begge dele elementer, som vi og vores leverandører har et skarpt fokus på. Snitgrønt er tilgængeligt i både konventionel- og økologisk form, og vi har nedenfor håndplukket en række udvalgte økologiske varianter.
Du kan se hele vores udvalg af økologisk frisksnittet frugt og grønt her