I forbindelse med den kommende ØKOtober måned ser vi på, hvilke krav og retningslinjer de økologiske landmænd skal efterleve, og hvad du får, når du vælger at købe økologisk.
Økologi i landbruget
16.09.2021Naturlig vækst: Den økologiske landmand lader sine planter vokse i et naturligt tempo fremfor at bruge kunstgødning og sprøjtegifte. Økologiske grøntsager indeholder gennemsnitligt mere tørstof og mindre vand pr. kg. grøntsager end de ikke-økologiske.
Mad uden rester af sprøjtegifte: I samarbejde med naturen gør den økologiske landmand sig umage for, at du kan spise rene råvarer. Du kan være sikker på, at økologiske fødevarer ikke er sprøjtet med de sprøjtegifte, som bliver brugt til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme i den ikke-økologiske del af landbruget.
Økologi er fri for 330 E-numre: Fødevareindustrien i EU har generelt lov til at bruge 379 forskellige tilsætningsstoffer med E-numre. I økologisk mad er kun 49 af disse stoffer tilladt – de øvrige 330 er bandlyst. De 49 stoffer er udvundet af naturlige råvarer og tilladt i de øko-varer, hvor det er nødvendigt at bruge dem.
Færre tilsætningsstoffer: Det er et vigtigt princip i økologisk fødevareproduktion at lave rene fødevarer med naturlig holdbarhed og farve. Derfor er Ø-mærkede varer ikke sminkede med kunstige farvestoffer, aromaer konserverings- eller sødemidler. Reglerne for tilsætningsstoffer i økologiske varer er meget skrappere end for ikke-økologiske fødevarer.
Ren og rig natur: Naturen omkring de økologiske arealer er mere varierede og har et rigere dyreliv. Det skyldes til dels, at den økologiske landmand ikke gør brug af sprøjtegifte, og at han anvender mindre gødning end den ikke-økologiske landmand. Over 70 danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser viser, at økologisk landbrug har en positiv effekt på naturen.
Det rene vand: I Danmark er vi velsignet med helt rent vand i undergrunden, som vi blot kan pumpe op og sende ud som drikkevand i vores haner uden videre rensning. Når du vælger økologi, er du med til at skåne vores fælles vand for rester af de giftstoffer, som bliver brugt på ikke-økologiske marker.
Skovsgaard Gods: Vi har en helt særligt tilknytning til Skovsgaard Gods på Langeland, hvor årstidens grøntsager dyrkes økologisk, biodynamisk og altid i pagt med naturen. Se mere om Skovsgaard Gods og se nærmere på de mange, økologiske råvarer.
Se vores store udvalg af økologisk frugt og grønt her
Kilde: Økologisk Landsforening, Ren Madglæde
GÅ TILBAGE