Mange danske grøntsager er klar til høst, og du finder allerede nu et bredt udvalg i vores sortiment. Her får du indblik i nogle af de sprøde, danske nyheder, som du kan finde i vores webshop.
Hylderne bugner med friske danske grøntsager
17.06.2020Sommeren er over os, og med de milde temperaturer får vi løbende flere danske råvarer på hylderne. De danske grøntsager er særligt kendt for at tilføre en enestående friskhed og smag til sommerens skønne retter.
Gartneriet Axel Månsson er Danmarks største producent af icebergsalat og førende inden for produktion af økologiske råvarer. Her dyrker man grøntsagerne på friland under åben himmel, og størstedelen af produktionen er økologisk. På webshoppen finder du allerede nu et godt udvalg af skønne grøntsager fra Axel Månsson som fx spidskål og sprøde salater.
Find varerne fra Axel Månsson i webshoppen
Yding Grønt er ligeledes et frilandsgartneri, og her har de specialiseret sig i at dyrke spæde salater samt smagfulde krydderurter. Når salaterne vokser på de bugtende marker, bliver de omhyggeligt plejet og eventuelt ukrudt bliver luget væk med håndkraft. Markerne bugner lige nu med friske råvarer klar til høst, og på webshoppen finder du alt fra babymix til rucula, babyspinat, ærteskud, rød mangold og meget mere.
Find varerne fra Yding Grønt i webshoppen
Kærlighed til danske råvarer
Vi udvælger altid vores leverandører med stor omhu for at kunne tilbyde dig den bedste kvalitet. Køber du grønt fra vores danske leverandører, støtter du lokalt, og du er samtidig sikret en helt fantastisk friskhed, som vil tilføre endnu mere smag til din menu.
GÅ TILBAGE