Du kan både anvende grøntsager som en delkomponent i dine smoothies med frugt – eller gå hele vejen og lave en såkaldt ”greenie”, som udelukkende består af grøntsager. Vi giver her 3 bud på lækre grøntsager, du med fordel kan anvende i dine smoothies.
Grøntsager kan også drikkes
02.08.2018Ærter
Ærter er rige på antioxidanter og er en af sommerens bedste snacks. Derudover er de fyldt med vitaminer, proteiner og fibre og er samtidigt både fedt- og kaloriefattige. Det beskedne fedtindhold, der er i ærter, er nemlig de flerumættede fedtstyrer. Ærter er fantastiske at kombinere med de fleste klassiske smoothieingredienser som eksempelvis mango, bananer og æbler.
Se, hvordan du kan lave en mango-ærtesmoothie med ymer lige her.
Græskar
Græskarsæsonen står lige for døren og udover at være en fremragende spise, i alt fra supper til tærter, så gør den sig også fantastisk i smoothies. Det gælder både i forhold til smagen og det visuelle udtryk. Som med ærter, er græskar en sund ingrediens med et meget lavt indhold kulhydrater og er samtidigt rig på A-, B- og C-vitaminer. Bland gerne banan, ingefær og havtorn sammen med græskar, og tilsæt den syrlige smag fra æbler og/eller appelsiner.
Se en velsmagende opskrift her på en banan-græskar smoothie.
Gulerødder
Disse orange grøntsager er et velkendt syn i smoothies, og det er med god grund. De er fyldte med kostfibre, kalk og kalcium, som har en række nyttige virkninger på kroppen. Det er samtidigt en af de grøntsager, der er rigest på A-vitamin og faktisk indeholder en enkelt gulerod hele 4 gange den gennemsnitlige daglige anbefalede dosis A-vitamin, som er en kraftig antioxidant.
Gulerødder passer perfekt sammen med mango og æblemost. Du kan med fordel også give smoothien et hint af havtorn og vanilje, som introducerer en række spændende smagsnuancer i drikken.
Se en lækker opskrift på mango-gulerødssmoothie med havtorn her.
Husk, du kan gå på opdagelser i vores opskriftsunivers, og se flere kombinationer af lækre, velsmagende smoothieblandinger lige her:
GÅ TILBAGE