Det danske forår har været både koldt og vådt, men nu er det endelig blevet sæson for friske, danske grøntsager. Læs mere om de smagfulde grøntvarer, som du allerede nu finder på vores hylder.
Endelig sæson for danske grøntsager
02.06.2021Sommeren står snart for døren, men solen og de lune temperaturer har ladet vente på sig i år. Det danske forår har været både koldt og vådt, og det har haft stor betydning for den danske grøntsagsproduktion, hvor såvel frilands- som drivhusproduktionen er blevet forsinket helt op til fire uger. Særligt er det gået ud over de danske asparges, hvor sæsonen først for alvor nu er begyndt, og det giver en markant kortere sæson for avlerne netop i år.
Hylderne fyldes med danske råvarer
Endelig kan vi se frem til mere sol og varme – og dermed også skønne, danske grøntsager. Netop nu er sæsonen for danske spidskål, kinakål og icebergsalat for alvor skudt i gang, og snart kan du også finde dansk blomkål, sommerhvidkål og glaskål på vores hylder. Samtidig er der ved at komme godt gang i de nye, danske kartofler og de smagfulde, danske jordbær.
Skåret i dag – leveret i morgen
Danske grøntsager er særligt eftertragtede grundet deres unikke friskhed samt karakteristiske sprødhed og smag. De bliver skåret tidlig morgen og efterfølgende leveret hos os, hvor de er klar til at blive pakket dagen efter. Den korte vej fra jord til bord er især med til at tilføre både friskhed og smag til dine retter.
SE VORES UDVALG AF FRISK FRUGT & GRØNT FRA DANMARK: KLIK HER
GÅ TILBAGE