Lige så rig frugt er på vitaminer og mineraler, lige så forskellige kan deres smagsprofiler, udseende og karakteristika være. Tag med på opdagelse i den mangfoldige verden af frugt.
Eksotisk frugt fra hele verden
13.01.2020Til at kickstarte året, få fyldt depoterne op med vitaminer og sætte sundhed i fokus, er vores store udvalg af frugt importeret fra håndplukkede leverandører fra hele verden, oplagte at sætte på menuen. Fra mødeservering til den sur/søde komponent i en salat, hovedret, eller dessert, kan frugt være det vitaminfulde indslag, der bare smager af sundhed. Men frugt behøver ikke bare at være de almindelige klassikere, såsom bananer, æbler, appelsiner mm. I vores webshop har vi en lang række specielle frugtsorter, som kan tilføre afveksling og kulør til menuen.
Cantaloupe Melon [CANTALUPENSIS]
Opkaldt efter den italienske by Cataloup, er denne melon smagsmæssigt i top. Er fyldt med C-vitaminer, betacaroten og folat. Som andre meloner, er Cantaloupe i familie med bl.a. agurker, squash og græskar.
Se varen her.
Stjernefrugt [KARAMBOL]
Saftig, sprød med syrlig smag, der kan minde om melon. Skæres frugten på tværs, får man flotte, dekorative stjerner. Hele frugten kan spises inklusive skindet. Er oplagt til desserten, eller som en garniture i diverse retter og cocktails.
Se varen her.
Papaya [CARICA PAPAYA]
Papaya er udover talrige vitaminer og mineraler rig på stoffet papain, som gør frugten utrolig velegnet til at marinere kød på. Dette proteinspaltende stof gør det nemlig nemmere for marinaden at trænge ind gennem overfladen og ind i kødet.
Se varen her.
Mango [MANGIFERA INDICA]
Indeholder både A-, B- og C-vitamin, fosfor, jern og kalcium. Er enormt alsidig og kan anvendes i alt fra fiskeretter, salater, smoothies og yoghurt og kan bruges både i rå, henkogt eller tørret form.
Se varen her.
Dragefrugt [PITAHAYA]
En form for kaktusfrugt (som i virkeligheden er et bær). Hvidt frugtkød med små sorte frø. Neutral sød/syrlig smag og kan bruges som pynt i bagværk, desserter eller cocktails, som tilbehør til hovedretter og meget mere.
Se varen her.
Kakifrugt [DIOSPYROS KAKI]
Kakifrugt, der til forveksling ligner tomater, stammer oprindeligt fra Østasien. Sorten Sharon er den mest velkendte variant af kakifrugt med sit søde, geleagtige frugtkød. Kan spises rå, bruges i salater eller i desserter.
Se varen her.