Vinterfisk fyldt med D-vitamin

Vinterfisk fyldt med D-vitamin

Laks er fyldt med det livsnødvendige D-vitamin og du får her en opskrift på en lækker tærte med laks og ricotta som du kan forkæle dine gæster med. 

Kroppen er afhængig af D-vitamin, der blandt andet regulerer indholdet af kalcium i blodet og derfor styrker knogler og tænder. Om vinteren er solen ikke nok til at holde os forsynede med den nødvendige mængde D-vitamin, hvorfor man i højere grad bør bestræbe sig på at få den anbefalede mængde fra kosten. D-vitamin findes kun i store mængder i fede fisk som laks, sild og makrel og forekommer kun i begrænsede mængder i kød, mælk, ost og æg (og stort set ikke i planter). 

Derfor er det ekstra vigtigt at spise fødevarer, der er rige på D-vitamin om vinteren. 

Laks er suverænt den fisk, der indeholder mest af dette vitamin (30 mikrogram pr. 100 g), og er derfor et rigtig godt bud på en god og gedigen vinterfisk, som både er fuld af gavnlige vitaminer og smager helt fantastisk. 

Så hvis du gerne vil sørge for, at dine gæster får deres nødvendige skud D-vitamin, er det en god idé at servere laks for dem. Laks er en herlig, fed spisefisk med utroligt mange gode egenskaber. Ikke nok med at den er fuld af D-vitamin, så indeholder den også B12-vitamin, jod, selen, mineraler og sunde fedtsyrer. 

Prøv denne opskrift på lækker tærte med laks og ricotta. Let og ligetil - og fuld af gode vintervitaminer. 

Husk du kan hente vores plakat med en oversigt over hvornår de forskellige fisk er i sæson - lige til at hænge op i køkkenet. 

Hent plakaten her

 

GÅ TILBAGE

Relaterede varer