Oversete danskfangede fisk

Oversete danskfangede fisk

De danske farvande bugner af velsmagende fisk, men en stor andel af fangsten og arterne, spises ikke i Danmark. Se hvilke oversete fisk vi med fordel kan spise endnu flere af.

I vores danske farvande har vi masser af fisk og skaldyr, og omkring 20% af alle fisk i EU landes af danske fiskere. Det gør vores lille land til Europas største fiskernation. Men rigtig mange af fiskearterne går fortrinsvist til eksport, hvor mange af fiskene, vi er særligt glade for, importeres fra andre lande som eksempelvis Norge.

Selvom vi har fangstrekorden i EU, har vi også rekord i at spise færrest fisk. De fisk, vi dog er mest glade for, er fordelt over få arter. Her hitter torsk, rødspætter og laks fra Norge.

En fisk, vi fanger meget af i Danmark, men eksporterer mange af, er ørreder. Her foretrækker markedet den norske laks, som på mange måder minder om vores egne ørreder. Et andet godt eksempel er kulleren, som særligt briterne er glade for at anvende i fish’n’chips. Og den milde torskefisk Kulmule er et hit i Frankrig og Spanien, som sætter pris på fiskens sødlige smag og lette struktur.

Friskfanget fisk, der landes så tæt på dit køkken som muligt, er en fantastisk måde at bringe så meget af den lækre smag fra havet, og i vores webshop kan du finde disse til tider oversete danske fisk til attraktive dagspriser. Fiskene kommer ikke mindst med den høje kvalitetsmag, du kan forvente i Fantastisk Frisk Fisk og Skaldyr konceptet.

Velbekomme.

 

GÅ TILBAGE

Relaterede varer