Frisk fisk med god samvittighed

Frisk fisk med god samvittighed

Overfiskeri er i dag den største trussel mod en lang række fiskebestande. Derfor skal der bæredygtige metoder til, hvis vi skal passe på naturens helt eget naturlige køleskab.

Begrebet ’bæredygtigt fiskeri’ betyder, at man passer på fiskebestande, respekterer levesteder og sikrer, at folk, der er afhængige af fiskeri, kan bevare deres levebrød. 

Hos BC Catering vil vi gerne være med til, at støtte det lokale og bæredygtige fiskeri, hvorfor vi benytter os af to lokale leverandører, der er leveringsdygtige i frisk fisk fanget med bæredygtige metoder; Thorupstrand tæt ved Hanstholm og Seawell i Hirtshals.

Thorupstrand er i dag Nordeuropas største kystlandingsplads, hvor fiskerbådene som i gamle dage fortsat bliver trukket op på stranden, og 19 både med omkring 30 fiskere er tilknyttet stedet. Der fiskes ud fra bæredygtige principper – naturskånsomt fiskeri med garn og snorrevod - og ikke med trawl. Derfor er fisk fanget fra Thorupstrand, fanget med respekt for at bevare havbunden og hele det økosystem, denne huser. Ved Thorupstrand kan du endda også være heldig at møde ’Gutterne på kutterne’.

Hos Seawell er den bæredygtige tankegang også dybt integreret. Her har de specialiseret sig i at forarbejde laks til filetter, portioner mm. Virksomheden er samtidigt ASC-certificet og er derfor leveringsdygtig i fisk, der er bæredygtigt opdrættet i dambrug. 

Med fisk fra disse leverandører, kan vi altid garantere et bæredygtigt og miljøvenligt foretagende med respekt for havet - og ikke mindst fantastisk frisk fisk!

 

 

 

 

GÅ TILBAGE

Relaterede varer