Fisk i sæson

Fisk i sæson

Bliv klogere på, hvilke fisk der er særlig friske i smagen lige nu og derfor perfekte at bruge i dine retter her til sommer.

Sommeren er over os, og det betyder, at vi skal have fisket de friske sommerretter op ad gemmeren. Lige nu findes der mange fiskearter, som er særlig friske og smagsfulde på denne tid af året, og det er derfor oplagt at inkorporere dem i dine retter.

 

Friske fisk til grillen

Flere fisk inden for arterne torskefisk (kuller, kulmule, mørksej) og fladfisk (rødspætte, skrubbe, skærising) er i sæson. De er derfor gode at bruge som hovedelement i dine retter, da de har en meget frisk og fremtrædende smag netop nu. Disse former for fisk kan alle tilberedes på uanede måder, men et oplagt valg her til sommer er selvfølgelig at tilberede fisken på grillen, så den tilfører din ret en særlig smag af sommer. Prøv dig eksempelvis med en grillet kulmule, marineret i citron, timian, olie samt salt og peber, og server den med en sprød salat af spidskål. Ønsker du en endnu mere fremtrædende smag, kan du også prøve dig frem med at tilberede din fisk røget. Det gør du ved at lægge rødfils på kullene og derefter tilsætte fisken nogle friske krydderurter såsom purløg, timian eller dild. 

Også mulighederne inden for tilbehør til fiskene er mange, og du kan forkæle dine gæster med alt lige fra hjemmelavet kartoffelsalat, smørstegte asparges eller ovnbagte tomater.

  

Det luksuriøse valg

Skal du byde dine gæster på en særlig delikat og luksuriøs ret, så er skaldyr som hummer, blåmuslinger og jomfruhummer det perfekt valg i sommeren, da de også er i sæson lige nu. De har alle en delikat smag, som du kan frembringe på forskellig vis. Ved eksempelvis at grille en jomfruhummer sammen med en lækker hjemmelavet krydderblanding eller krydderurtesmør, kan du skabe en helt fortrinlig smagsoplevelse, som dine gæster sent vil glemme. Du kan også vælge den klassiske, men dog stadig yderst velsmagende, ret Moules Frites – muslinger i hvidvin og flødesauce serveret med hjemmelavede fritter. En ret, der helt sikkert vil vinde et hvert hjerte, der elsker muslinger.

 

Mulighederne for at få fisk ind i dine retter er altså mange, og du kan finde en oversigt over de mange fiskearter som er i sæson lige her

GÅ TILBAGE

Relaterede varer