Sæson for vildt

Sæson for vildt

Vildtsæsonen er i fuld gang, og webshoppen byder på masser af nye, velsmagende vildtprodukter.

Vildtsæsonen er i fuld gang, og vi kan tilbyde et stort udvalg af lækre udskæringer fra Kivan Food, som er vores faste leverandør af vildtkød af højeste kvalitet.


Vildtkød er karakteriseret ved at være mørkere i farven og kraftigere i smagen, og når du sammensætter din vildtmenu, kan du med fordel vælge tilbehør med en mere syrlig og frisk smag. Her er bær, rodfrugter og smagsfulde krydderurter helt klassiske valg, der virker hver gang. Vildtkød egner sig godt til såvel hverdagsserveringer som til finere middage, og med vores vildtudskæringer har du endeløse muligheder for at sætte smagen af dansk natur på din efterårsmenu.


Derfor skal du vælge vildt

Vildtkød adskiller sig væsentligt fra kød af opdrættede dyr ved netop at være mørkere i farven og kraftigere i smagen. Dette skyldes især, at vildtkødet kommer fra dyr, som har levet et helt liv i den danske natur, hvor de har brugt deres instinkter og muskler til selv at finde føde. Det kan både ses og smages.


Kend dit vildtkød

Nedenfor kan du få overblik over nogle af de typer vildtkød, som du kan finde i vores webshop. Her får du også tips til, hvad du kan servere sammen med dit vildt.

Krondyr

Krondyret er Danmarks største, vildtlevende dyr. Det hører til i de nordiske skove, hvor det som art har holdt til lige siden Stenalderen. Krondyret lever af græs, lyng og bark samt korn og øvrige afgrøder, hvilket er med til at skabe det delikate kød. Kød af krondyr kan tilberedes på mange måder. Prøv eksempelvis med lækre krydderurter og en god portvin.

Gråand

Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den færdes oftest ved vådområder, hvor den primært lever af planter og smådyr. Allerede med det blotte øje kan du se forskel på hannen og hunnen, idet hannen er meget farvestrålende i sin fjerdragt, mens hunnen er mere neutral. Gråanden er rig på smag, og du er næsten garanteret en god smagsoplevelse uanset tilberedningsmetode.

Dådyr

Herhjemme er dådyret den andenstørste hjorteart. Det færdes i skovrige områder, hvor det lever af blandt andet græs, granskud, lyng og bark. Kød af dådyr er karakteriseret ved at være meget krydret og smagsfuldt, og derfor egner eksempelvis rodfrugter og krydderurter sig fantastisk som tilbehør hertil.

Skovdue

Skovduen færdes i flokke i by og på landet, og det er den mest almindelige dueart i Danmark. Skovduen lever af planter, frø og rødder, og den kan kendes på sin blågrå farve samt det hvide mønster langs vingerne. Du kan tilberede kød af skovdue på flere måder. Eksempelvis går skovdue godt sammen med rødvin, fløde og svampe.

 

Server vildt - nemt og enkelt

Hvis du bestiller dit vildtkød om formiddagen, leverer vi det den næstkommende hverdag. Se den nøjagtige tidsfrist på webshoppen.

GÅ TILBAGE

Relaterede varer