Økologisk Landsforening kører over en tre-årig periode Danmarks største kampagne for økologi; ’Ren Madglæde’, som skal være med til at gøre opmærksom på fordele ved økologiske varer. Denne kampagne har BC Catering valgt at støtte.
Ren Madglæde
18.10.2018Som en del af kampagnen har Økologisk Landsforening sloganet ’5 der gør en forskel’. Præmissen herfor er at hvis du, hver gang du køber 5 meget anvendte fødevarer, skifter dem ud med deres økologiske alternativ, kan nedsætte dit indtag af pesticider med 50%. De omtalte fødevarer er følgende:
Æbler: Vi danskere elsker æbler. Vi anvender æbler i salater, gryderetter, presser most, koger grød og bager tærter - faktisk spiser vi omkring 100 mio. kilo æbler om året. Da vi spiser så mange æbler, står æbler alene for 1/3 af de pesticider, vi danskere indtager. I 2016 fandt fødevarestyrelsen pesticidrester i 33% af de danske, ikke-økologiske æbler og 67% af de udenlandske, ikke-økologiske æbler. Der blev ikke fundet pesticidrester i de økologiske æbler.
Se vores udvalg af økologiske æbler her
Hvedemel: Det er ikke kun i frugt og grønt, at man finder pesticidrester. Faktisk er hvedemel den fødevare – næstefter æbler – som vi danskere får flest pesticidrester fra. I 2016 fandt Fødevarestyrelsen pesticidrester i 53% af prøverne af ikke-økologisk hvedemel. Da mel indgår i mange forskellige fødevarer, som vi spiser i stor stil, er det faktisk ikke helt ligegyldigt, hvilken mel du vælger. Hvedemel er for eksempel hovedingrediens i lyst brød og de fleste kager, men der er også en del hvedemel i rugbrød. Desuden er der hvedemel i alt fra pasta til færdige supper og saucer.
Se vores udvalg af økologisk mel her
Tomater: Tomater ligger nr. 3 på listen over de fødevarer, som vi danskere får flest pesticidrester fra. Ved den seneste kontrol fandt Fødevarestyrelsen pesticidrester i 14% af de danske, ikke-økologiske tomater. Vil du helt undgå pesticidrester i din mad, så er det sikreste at vælge de økologiske tomater. Husk på, at du også kan få både din ketchup og dåsetomater i en økologisk variant.
Se vores udvalg af økologiske tomater her
Pærer: Pærerne er bedst og mest saftige, når de er i sæson – der er de som regel også billigst. I 2016 fandt Fødevarestyrelsen pesticidrester i 25% af de danske, ikke-økologiske pærer og i hele 92% af de udenlandske, ikke-økologiske pærer. I 2016 fandt Fødevarestyrelsen imidlertid pesticidrester i een hollandsk, økologisk pære. Sagen blev naturligvis undersøgt, og det viste sig, at forureningen stammede fra tidligere tiders brug af pesticider. Der var altså ikke tale om en overskridelse af økologi-reglerne.
Se vores udvalg af økologiske pærer her
Vindruer: De er små, saftige, og smager skønt, men vidste du, at Fødevarestyrelsen ved sin seneste kontrol fandt pesticidrester på 75% af de ikke-økologiske vindruer og hele 26 forskellige slags pesticider? De 26 forskellige slags pesticider, der blev fundet, er ikke ulovlige i ikke-økologiske vindruer, så længe de ligger under grænseværdien. Problemet er, at ingen ved, hvad der sker, når man bliver udsat for flere stoffer sammen – den såkaldte cocktail-effekt. Der blev ikke fundet pesticidrester i de økologiske druer.
Se vores udvalg af økologiske vindruer her
Se hele udvalget af økologiske varer her
Kilde: Økologisk Landsforening-Ren Madglæde
GÅ TILBAGE