Nu kan du indstille din egen kantine eller en anden foretrukken kantine til Kantineprisen 2020
Kantineprisen 2020
03.02.2020Kan dit køkken noget særligt?
Arbejder du i Danmarks bedste kantine eller storkøkken? Og kunne du tænke dig at kalde dig selv for branchens bedste? Så indstil allerede nu dit køkken til Kantineprisen 2020 eller kØkkenprisen 2020 og vær med i opløbet om de eftertragtede priser, der uddeles til september.
Kantineprisen og kØkkenprisen uddeles til køkkener, der performer ekstra godt inden for netop deres område. Og der er netop åbnet for indstillinger.
Sejr giver værdi
Hvis du gerne vil anerkendes for det store arbejde, du gør, er årets køkkenpriser en eminent mulighed for at blive opdaget af både branchen og kunderne:
”Priserne er en vigtig løftestang for kvalitetsbevidste køkkener med fagligheden i orden, og der er kamp til stregen hvert år,” siger Kristian Grut, der er jurymedlem og ansvarlig for Kantineprisen og den nyoprettede kØkkenpris hos Landbrug & Fødevarer.
Hver pris har en særlig jury og skarpe kriterier. Der skal blandt andet leveres på oplevelse for kunden, på kvalitet, bæredygtighed og på godt håndværk. Ved at dele de gode eksempler er priserne med til at skabe værdi og stolthed i de forskellige kategorier.
Vil du vide mere?
Læs mere om priserne, deadlines og kategorier via de to links herunder. Det er også her, de forskellige køkkener kan indstilles.
Der er deadline for indstilling af kandidater 16. marts 2020. Vinderne kåres ved et stort awardshow på Fødevaredagen 29. september 2020 på Hindsgavl Slot på Fyn.
Kantineprisen (Klik og læs mere)
kØkkenprisen (Klik og læs mere)
Yderligere oplysninger om prisen fås hos Kristian Grut, der er er jurymedlem og ansvarlig for Kantine- og kØkkenprisen hos Landbrug & Fødevarer på tlf.: 25 48 38 40 eller mail: krpg@lf.dk eller hos pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer Linda Gjaldbæk, tlf.: 26 84 28 80 eller mail: lgjh@lf.dk
GÅ TILBAGE