Drik dine gæster grønne

Drik dine gæster grønne

Hvad nemmere måde at få dagens kvote af grøntsager end at drikke dem? Vi giver dig her 5 gode tips, I bør overveje, hvis I skal i gang med grøntsagsjuicer i jeres køkken.

En utrolig nem metode til at få dagens anbefalede mængde grønt er grøntsagsjuicer – også kendt som ”Greenies”. De fleste er vant til den klassiske frugtjuice, men grøntsager kan både for sig selv eller i kombination med frugt være medvirkende til, at dine gæster får deres daglige kvote af grønt. Ren frugtjuice er meget rigt på frugtsukker, og for at skåne dine gæsters blodsukker, kan det være en rigtig god idé at prioritere grøntsagerne, når I laver juice i jeres køkken.

Vi giver dig her 5 gode tips, som du med fordel kan have med i tankerne, når du skal i gang med at lave grøntsagsjuice i jeres køkken.


#1 - Grøntsager, krydderurter og frugt
Afhængigt af hvad dine gæsters smagsløg er til, kan du selv vælge, om du vil servere en sød, sur, blød eller bitter grøntsagsjuice. Krydderurter kan i afvejede mængder give en både dominerende, eller supplerende eftersmag. Mynthe, persille, basilkum og timian er alle krydderurter, der har potentialet til at efterlade et karakteristisk smagsindtryk. Frugt som eksempelvis jordbær, appelsin eller æbler, kan også være medvirkende til at introducere mere sødme i grøntsagsjuicen. Men husk – jo mere frugt, jo mere frugtsukker, så overvej et forhold mellem frugt og grønt, som er i grøntsagernes favør.

 

#2 - Brug skrællen
Som det gør sig gældende med frugt, så sider der i overfladen af grøntsager, også masser af sunde vitaminer og fibre i skrællen (og i de faste dele af grøntvaren). Dertil giver grøntsagsjuicerne også dine gæster kulhydrater af den slags, der forbrændes over længere tid – og har således også en vedvarende energieffekt. Dernæst er skrællen for mange af grøntvarerne også en flot farveforstærker, som kan forbedre det visuelle indtryk af juicerne.


#3 - Reducér madspild
Grøntsagsjuice er en fantastisk metode til komme af med ubrugte grøntvarer. Overvej med fordel at servere ”Dagens grønne juice”, og kombinér på denne måde overraskelsens moment med et redskab til at rydde op i jeres kølerums overskudsgrønt. Hvis du vil ensrette smagen på disse ”overskudsjuicer”, kan du overveje at tilsætte ingefær, citron og/eller lime. Derudover kan du, afhængigt af om du blender eller presser din juice anvende pulpen til dit køkkens øvrige retter. Pulpen kan eksempelvis bruges i lasagnen, bøffer, bagværk og meget mere.


#4 - Servér juicen frisk
Mængden af de sunde vitaminerne fra grøntvarerne er størst umiddelbart efter overfladen på råvarerne er brudt. Jo mere grøntsagsjuicen får lov at ilte, jo flere vitaminer forsvinder der - så sørg for, at dine gæster får serveret juicen så frisk som muligt. Hvis du ønsker at forberede store mængder i god tid, kan det være en fordel at hælde juicen på flasker fyldt op til skruelåget, opbevaret på køl.


#5 - Juice som menu
Vil du have et godt alternativ til de gæster, der ikke drikker vin, kan en juicemenu være et godt udgangspunkt. Sammensætningen af ingredienser i juicerne kan tage udgangspunkt i de ingredienser du også bruger i retten eller supplere smagsoplevelsen via øvrige håndplukkede ingredienser. Dermed kan du, om man vil, åbne op for et helt nyt helhedsbillede for din menu.

Mulighederne for at lave en velsmagende grøntsagsjuice er lige så store som mængden af grøntvarer er mange – og så er de ikke mindst lige så fantastisk smagfulde, som de er sunde.

GÅ TILBAGE