Guide til webshoppen

Her finder du en lang række videoer, guides og tips til webshoppen. Brug siden til at få svar på dine spørgsmål eller til at få endnu mere ud af BC Caterings webshop. Vi opdaterer løbende denne side med nye videoer og guides, så vend tilbage hertil i ny og næ og følg med i de nyeste tiltag. Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så kontakt os via denne mail og vi vender tilbage med et snarligt svar.

Gå til webshoppen Bliv kunde og brug shoppen
 

PC, tablet eller mobil

Yes, you can! Uanset om du bruger PC i dit køkken eller ligger på sofaen derhjemme med din mobil, ja så kan du finde inspiration og bestille varer hos os. Vores omfattende webshop kan nydes på alle platforme til lynhurtig og nem bestilling. Du kan også starte din bestilling på en PC og fortsætte eller afslutte din bestilling på din mobil eller tablet. Prøv evt. at tage mobilen med ud på dit lager, så du får det bedste overblik.

Gå til webshoppen

Lav din egen favoritliste

Du kan lave så mange lister, du har lyst til. Nogle laver fx lister efter årstider og anledninger; fx julemenuer og påske. Andre laver lister efter lokationer; fx tørvarer og frost. Som noget nyt kan du lave en favoritliste baseret på, hvad du har købt i en periode. Vælg "Tilføj ny favoritliste" og klik på "dan liste ud fra tidligere køb".

Find dine top:200 varer

Hvis du vil se eller bestille ud fra de varer, du oftest bestiller, så kan du nu lave en speciel søgning, som fremkalder de 200 oftest bestilte varer det seneste halve år. Klik på knappen "Se de varer, jeg bestiller oftest", som du finder i nærheden af dine favoritlister. 

Se billeder af vores varer

Billeder siger mere end tusinde ord. Særligt når det handler om fødevarer betyder det visuelle selvsagt meget. Du kan nu vælge at få vist dine resultater med store billeder, så du tydeligt kan se den vare, som du bestiller. Du kan altid skifte mellem galleri- og listevisning.

Smid musen væk, brug tastaturet og spar tid

Vores webshop er et inspirationsværktøj, men i høj grad også et redskab for professionelle med travle hverdage. Vi har derfor lavet flere funktioner, som gør det muligt at bestille varer hurtigt og effektivt. Når du har åbnet en favoritliste, som du vil bestille varer fra, kan du med TAB-knappen hoppe mellem antal-felterne, skrive tal og hoppe videre til næste række. Du kan dermed hurtigt og nemt indtaste antal i adskilllige felter og efterfølgende trykke ENTER for at lægge varer med antal i kurven. Du slipper dermed for at bruge musen mellem hver handling og det sparer dig en masse tid, som du kan bruge på maden istedet.  

Udforsk vores sortiment

Vi har valgt at åbne vores store sortiment på flere spændende måder. Du kan nu se alle vores varegrupper inddelt i 10 hovedgrupper. Vores "Udforsk Sortiment" område giver dig mulighed for at browse gennem hele varegrupper i jagten på spændende produkter og varer. Find "Udforsk Sortiment" under fanen "Start Bestilling & Sortiment".

Redigér i din favoritliste

Når du vælger en favoritliste, kan du i listens "header" eller top se en række redigeringsmuligheder. Her kan du ændre listens navn, sorteringsmetode eller quick-tilføje en vare. Ønsker du at slette en vare fra en liste, klik da på liste-ikonet til højre på varelinjen og fravælg varen på den pågældende liste. 

Beregn din økologiprocent, mens du handler ind

Med vores nye økologiberegner kan du løbende se, hvor stor en andel af din kurv, der er økologisk. Shoppen laver løbende beregninger baseret på varernes drænede vægt og viser dig hvor stor en procentdel af varernes samlede vægt, der er økologisk. Ved vejevarer såsom striploins, da kender vi ikke på forhånd varens præcise vægt, før du modtager varen. I disse tilfælde beregnes økologiprocenten på en cirka-vægt af vejevaren. Du kan få et komplet økologi-regnskab på din faktura eller fra din afdeling. Du finder økologiberegneren i topbjælken, når du er logget ind.  

Hjælp til søgninger

Når du søger efter en vare, vil du opdage, at shoppen nu kommer med forslag - baseret på de bogstaver, som du skriver. Du kan dermed nøjes med at skrive et par bogstaver og derefter bruge piletaster eller musen til at vælge det ord, du vil søge efter. Du får også mulighed for at søge i hele varegrupper, som vil være markeret med et særligt ikon.

Tilføj til favoritlister

Du finder tit varer, som du kan lide og gerne vil bestille igen og igen. Du kan tilføje en sådan vare til dine favoritlister på to måder. Fremsøg varen på shoppen ved at skrive varenummer eller navn og klik på "liste-ikonet" yderst til højre for varen. Her kan du tilvælge den på en liste. Alternativt kan du, når du har åbnet en favoritliste, vælge "tilføj vare" i listens sorte topbjælke.

Erstatning af varer

Det sker, at vores leverandører lader en vare udgå eller ændre. Vi prøver altid at finde en passende erstatning for den udgåede vare og erstatter varerne på dine lister. Du kan selv styre denne erstatning ved at vælge "Manuel Erstatning" under "Min Side" 

Brug filtre og lav bedre søgninger

Du kan sagtens lave en simpel søgning efter fx ordet rugbrød, men hvis du søger et specifikt produkt eller en særlig gruppe af varer, så kan du bruge vores udvidede søgemuligheder. Med de avancerede søgemuligheder får du mulighed for at sætte filtre på din søgning som fx økologi, tilbud eller køl. Du kan bruge varegrupper som filtre, så du fx kun søger efter tomater i varegruppen "Frisk Frugt og grønt". Det giver dig mere præcise søgninger med færre varer.

Du kan også bruge filtre og varegrupper til at udforske vores sortiment: Du leder fx efter økologiske brød på tilbud. Klik derfor på filtrene "tilbud" og "Økologisk", vælg varegrupperne "Brød bake off" og "Brød frisk" og klik nu på "Søg" uden at skrive noget i feltet søgeord. Denne søgning viser dig alle brød, som er på tilbud og økologiske.

Smart, ikke? 

Quickshoppen

Quickshoppen er den hurtigste scooter på molen. Her kan du indtaste varenumre, antal og placere dem i kurven. Det går lynhurtigt, hvis blot du kender vores varenumre. Du kan bruge TAB-knappen og ENTER til at skifte mellem felterne og du får hurtigt overblik over varer, som rammer kurven. Find Quickshoppen under "Start Bestilling & Sortiment".

Hvor er min historik?

Du har din egen profil på shoppen, som er samlet i fanen "Min side". Her finder du egne indstillinger, individuelle tilvalg, historik og kopier af dine bestillinger. Du finder nu også en logbog over de vare-erstatninger, vi måtte have foretaget.

Købskvittering pr. mail

På "Min side" finder du et felt, hvor du kan indsætte din emailadresse og dermed vælge at få tilsendt købskvitteringer, når du afsender ordrer. Du modtager en kopi af det bestilte og altså ikke en faktura. Se mere under "Min side".

Modtag dine fakturaer på email

Vil du undgå stakkevis af papirer på dit bord? Så tilmeld dig vores mail-faktura-system og vores bogholdere vil sende dig dine fakturaer, kreditnotaer mm. pr. mail. Det er smart og giver dig mere overblik over dine aktiviteter.

Klik her for at tilmelde dig faktura på mail

Leverandørens varenr.

Du kender det godt. Du står der med en kasse papirshåndklæder, som er de eneste, der passer til din holder. På kassen står der kun producentens varenummer, som ikke kan bruges på vores shop. Men hov! Du kan rent faktisk nu søge efter leverandørens varenummer på vores shop.

Det var så lidt.

Tjek ordren først!

Når du har lagt en masse varer i din kurv, kan du gå til fanen "Vis eller afslut ordre", hvor du kan gennemgå varerne og evt. lave små ændringer i antal eller enheder. Har du fortrudt en vare, kan du slette den inden du trykker godkend ordre. Tjek venligst hele ordren igennem før bestilling.

Gem varens enhed

Mange ønsker at bestille deres varer i samme enhed hver gang. Du bruger måske altid hele krt ærter og er træt af at skifte enheden fra pose til krt. Hvis varen ligger på en favoritliste, kan du vælge en fast enhed pr. vare, så du altid bliver præsenteret for den ønskede enhed.