BC Catering Kolding har nu fornøjelsen af at kunne invitere dig og dine kolleger til den store Catering- & inspirationsmesse, som vi igen i år afholder i Messe C, Fredericia.

Denne dag vil blive fyldt til randen med inspiration og gode tilbud. Vi tilbyder dig et væld af spændende produkter og nyheder præsenteret af over 110 udstillere. Her får du mulighed for at smage, føle, dufte og nyde. Overalt i hallen vil du støde på fødevarer, få idéer og inspiration og blive tilbudt en masse varer til favorable messepriser.

Der bliver altså rig lejlighed for at gøre en god handel og samle inspiration. Udover de mange leverandører, vil du også kunne opleve flere inspirationsområder, hvor vi vil fremvise de nyeste trends og tendenser fra branchen. Hvad rykker for tiden? Hvilke produkter er hotte og hvordan kan du bedst muligt gøre brug af de mange muligheder?

Vi glæder os til at se dig til årets messe i Fredericia.