Bliv klar til sæsonens eksklusive serveringer

Bliv klar til sæsonens eksklusive serveringer

Løft sæsonens traditionelle serveringer og forkæl dine gæster med østers – enten helt friske eller let tilberedte for at skabe nye smagsoplevelser og for at imødekomme de gæster, som kan tøve ved den rå version.

Til den forestående højtid kan vi bl.a. anbefale gratinerede eller pocherede østers. Du kan også med fordel tage østersene i skallerne og blanchere dem 30 sekunder i en gryde med kogende vand, hvorefter de køles ned. Det gør det nemmere at åbne dem, og de får en let tilberedning. Få også inspiration i videoen, som du finder ved at scanne QR-koden.

Julen – og især nytåret – kalder på de mere eksklusive serveringer, og hvilken bedre anledning findes der til at servere kaviar. Vi har et bredt udvalg af kvalitetskaviar fra vores nøje udvalgte leverandør, så du kan sætte god kvalitet på julen og nytårets menuer.

Grillede østers

med æble-tangvinaigrette, chorizo og grillet citron

5 portioner
15 østers

Æble-tangvinaigrette
75 g æble
25 g bananskalotteløg
1/4 dl kulolie (olie, der har trukket med glødende kul, se mere i filmen omkring østersjagt via QR-koden)
2 spsk. æbleeddike
1 spsk. tørret tangmix
Salt og peber

Chorizo
75 g chorizo BERTEL X MUSETH
1/4 dl olie

Grillet citron
2 citroner
Høvlet peberrod


Æble-tangvinaigrette
Skræl æblet og skær i små, fine tern. Pil skalotteløget og snit det fint. Kom æbletern, skalotteløg, kulolie, æbleeddike og tang i en skål og rør det sammen. Smag til med salt og peber.

Chorizo
Skær chorizopølsen i små, fine tern. Kom chorizopølse og olie på en pande. Sæt panden på blusset og steg chorizoen sprød. Læg de sprødstegte chorizotern på et stykke fedtsugende papir og sigt olien over i en skål.

Grillet citron
Halvér citronerne. Grill citronerne på en varm grill. De er klar, når de er sorte på skærefladen.

Ved servering
Kom østersene på en varm grill. Østersene er klar, når de enten siger en poppende lyd, eller når de så småt begynder at åbne sig. Åbn østersene og anret dem på en tallerken sammen med æble-tangvinaigrette, sprød chorizo og chorizoolie samt grillet citron og friskhøvlet peberrod.

TIP
Ved at komme østersene på den varme grill bliver de markant nemmere at åbne, men de får også en svag tilberedning, som gør, at østersen lige sætter sig lidt i kødet. En god måde at spise østers på, hvis man er utryg ved at spise den helt rå.

Find de lækre råvarer i vores webshop.

 

GÅ TILBAGE

Relaterede varer