Dansker er tredjebedste kok i Europa

Dansker er tredjebedste kok i Europa

For nyligt blev det europæiske mesterskab i kokkekonkurrence Bocuse d’Or afholdt i Torino, og det var en dansker der løb med bronzemedaljen.

For nyligt blev det europæiske mesterskab i kokkekonkurrence Bocuse d’Or afholdt i Torino, og det blev den danske kok fra Svinkløv Badehotel, Kenneth Toft-Hansen, som løb med bronzemedaljen.

Sammen med sit team bestående af assistent Christian Wellendorf og træner Rasmus Kofoed fik Kenneth Toft-Hansen med en tidsramme på 5 timer og 35 minutter skabt to udsøgte retter, som begejstrede dommerne nok til at tildele ham en tredjeplads. Den ene ret var en vegetarret med æg og Castelmagno-ost som konkurrencen havde defineret som obligatoriske ingredienser, og den anden en kødret, hvor elementerne mørbrad af italiensk ungkvæg, brisler og ris skulle indgå.

Det er ikke første gang Danmark står på podiet

Det lader til, at danskerne ikke kun er vilde med at spise mad, men også er rigtig gode til at lave det. Det er nemlig ikke første gang, en dansker løber hjem med en pris ved Bocuse d’Or-konkurrencen. Blandt andet sikrede Rasmus Kofoed bronze i 2005, sølv i 2007 og guld i 2011, og han er dermed den eneste kok i verden, der har vundet alle tre medaljer. Derudover sikrede Jens Peter Koldbæk os sølv i 1993, mens Jeppe Foldager løb med sølvet til Danmark i 2013

I dette års konkurrence blev det Sverige, som løb med sølvmedaljen, mens Norge vandt guldet.

BC Catering er sponsor for det danske kokketeam. Retterne, som det danske team lavede, var:

Vegetarret
Bundne ingredienser: æg og Castelmagno-ost

  • Letrøgede, cremede æg med sennep og porresauce
  • Tørret æggeblomme, kartoffel, frø og blomster
  • Castelmagno-ost med svampe og æbleeddike
  • Violette asparges med rugbrødscrumble, timianblomster og estragonmayonnaise
  • Asparges med persille og mandler


Kødret 
Bundne ingredienser: mørbrad af ungkvæg, brisler, ris

  • Mørbrad i lag med aromatiske urter og svampe
  • Brisler og mørbrad med morkler og citron
  • Nye kartofler med rygeost, tørret hybenrose og puffede ris
  • Hvide asparges ’Vesterhavet’
  • Ærter, røgede snegleæg, estragon og ramsløg
  • Sauce med urter, sennepsfrø og brunet smør
  • Cremet peberrod
GÅ TILBAGE