Hos BC Catering går vi op i dyrevelfærd og ønsker samtidig at inspirere vores kunder til at vælge de mere dyrevelfærdsfremmende løsninger. Derfor har vi bl.a. et godt udvalg af produkter, som bærer Dyrevelfærdsmærket.
Omtanke for smag, kvalitet og høj dyrevelfærd
02.02.2023Dyrevelfærdsmærket er en statsgodkendt anmærkning og din garanti for at kunne købe kvalitetskød fra dyr, som er opdrættet under gode forhold. I vores sortiment finder du blandt andet Bertels Gris og Dansk Gastro Kalv – to stærke brands, som er med til at sætte fokus på og ikke mindst bevise, at god dyrevelfærd også er noget, der kan smages.
Bertels Gris - Smagen af det gode griseliv
Nogle vil mene, at det er noget griseri ikke at gå op i dyrevelfærd. Hos Hestbjerg Økologi dyrker man passionen for det gode griseliv, hvor man går op i at grisene får en helt særlig opvækst, som indebærer gode forhold, masser af plads og rig mulighed for, at grisene kan bruge deres muskler og instinkter. Hos Bertels Gris går bæredygtighed og dyrevelfærd hånd i hånd, og brandet har hele 3 dyrevelfærdshjerter. Med Bertels Gris er du således garanteret kød fra grise, som har levet et godt griseliv.
Dansk Gastro Kalv - Kalvekød af høj kvalitet
Dansk Gastro Kalv er smagen af dansk velfærdskalv. Dyrene opdrættes på udvalgte danske gårde, hvor landmændene har ekstra fokus på dyrevelfærd. Her går de frit omkring på arealer med dybstrøelse og har ekstra god plads at bevæge sig på. Der er altså ekstra fokus på kalvenes trivsel, hvilket har medført at Dansk Gastro Kalv har 2 dyrevelfærdshjerter. På den måde er du sikret kalvekød af høj kvalitet med god samvittighed.
Køb ind med hjertet
Dyrevelfærdsmærket er med til at sikre bedre dyrevelfærd og indikerer, at du som madprofessionel medvirker til, at flere dyr opdrættes under bedre forhold. Det dyrevelfærdsfremmende mærke er opdelt i tre kategorier med enten 1, 2 eller 3 grønne hjerter. For hvert hjerte der tilføjes, desto bedre er dyrevelfærden.
Dyrevelfærdsmærke med 1 hjerte
Med 1 grønt hjerte er dyrevelfærden løftet over den danske lovgivning. Der er yderligere krav til staldforholdene, således dyrene får mere strøelse, mere plads og kortere transporttid til slagtning. Kyllingerne er af en langsommere, voksende race, grisene halekuperes ikke, og kalvene får en bedre start på livet.
Dyrevelfærdsmærke med 2 hjerter
Med 2 grønne hjerter er kravene til bedre dyrevelfærd øget yderligere end dyrevelfærdsmærket med 1 grønt hjerte. Dyrene får endnu bedre plads og mere strøelse. Kyllinger får adgang til udeforhold, malkekøer kommer på græs, og der er senere fravænning af pattegrise.
Dyrevelfærdsmærke med 3 hjerter
Med 3 grønne hjerter er kravene for bedre dyrevelfærd øget yderligere end dyrevelfærdsmærkerne med 1 og 2 grønne hjerter. Dyrene har meget mere plads, hvor kyllingerne går ude i det fri, kalve til kødproduktion kommer på græs med deres mor, og pattegrisene fødes i udendørs hytter.
Bliv inspireret af vores udvalg af produkter anmærket med dyrevelfærdsmærket i vores webshop.
Du kan også se et udvalg fra vores webshop nedenfor:
GÅ TILBAGE