Vinterens grøntsager

Vinterens grøntsager

Vinterens grøntsager består primært af grove kål og sprøde rodfrugter som er fyldt med masser af vitaminer. Få her en lækker opskrift på en vitaminfyldt vintersuppe.

Vinterens grøntsager er ekstremt fiberrige, mætter godt og er med til at holde blodsukkeret stabilt. De grove og tunge grøntsager har en god evne til at blive lagret uden at miste deres sunde næring, og da de ofte er blevet høstet i efteråret, er der derfor ikke gået så meget næring tabt. Vinterens grøntsager er nemme at få til at smage helt fantastisk, især hvis du strategisk bruger vinterens krydderurter til at fremhæve vinterens smagsindtryk og personlighed. 

Vitaminfyldt vintersuppe

Det er højsæson for gode supper, som kan give varmen hos dine gæster. Du får her alletiders opskrift på en cremet puré-suppe, lavet på saltbagt selleri. Ved at saltbage sellerien opnår du en mere intens smag, som vil danne base for hele retten. De grillede citroner bringer balance og tilføjer syre, mens olivenolien tilfører retten både smag og fedme. Endelig tilfører de ristede mandelflager tekstur og sprødhed til retten, som med garanti vil vække begejstring. 

Suppen er selvfølgelig oplagt som et vegetarisk alternativ. 

Se opskriften på saltbagt knoldselleri samt puré på grillede citroner og krydderurter

GÅ TILBAGE

Relaterede varer