Vi lægger vægt på at støtte op om danske producenter. På den måde støtter vi både dansk produktion, og vi kan tilbyde dig som kunde friske produkter, som er produceret så lokalt som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Grow Up Farm tager dansk karse til nye højder
12.02.2024Dansk karse
I vores sortiment finder du bl.a. karse fra Grow Up Farm – en dansk producent beliggende i Ringsted på Sjælland, som bygger på det banebrydende koncept: Vertical farming. Her har de således specialiseret sig i at dyrke karse i højden. Ud over at give et ensartet kvalitetsprodukt sikrer det også en bedre udnyttelse af pladsen, og der anvendes mindre mængder vand, luft og varme til fordel for miljøet.
Mikrogrønt uden højdeskræk
Grow Up Farm er en familiedrevet farm med rødder tilbage til 1960’erne, som i dag har taget produktionen til nye højder. Hos Grow Up Farm er de specialister i vertikal farming, og her dyrker de deres karse jordfrit i lukkede, kontrollerede miljøer. Luften filtreres og såvel vandforbrug som
temperatur og fugtighed monitoreres nøje. Intet er overladt til tilfældighederne. Det sikrer bl.a. en konsistent kvalitet og mindre spild, og det giver mulighed for, at du kan få leveret kvalitetskarse hele året.
Gå på opdagelse i vores webshop
Gå på opdagelse i vores webshop og find dansk karse fra Grow Up Farm.
GÅ TILBAGE