Grøn Dansk Jul

Grøn Dansk Jul

I juletiden er der stadig masser af lækre danske grøntvarer i sæson, som gør det let at opveje den traditionelle julemenu med lidt sundere indspark i form af lækkert tilbehør.

Julen er en højtid, der for de fleste er forbundet med søde sager og tungere traditionsrige retter på menuen. Men i denne tid er der stadig masser af lækre danske grøntvarer i sæson, som gør det let at opveje den traditionelle julemenu med lidt sundere indspark i form af lækkert tilbehør.

Vi sætter nedenfor fokus på et udpluk af det friske danske vintergrønt og inspiration til en række retter, du kan anvende disse lækre varer i.

Grønkål

Grønkål anses som en sund vintergrøntsag, der med sit høje indhold af jern, kalcium, A-, B- og C-vitamin menes at have en gavnlig effekt på immunforsvaret. I gamle dage blev grønkål brugt meget i simremad og var en af de primære kilder til C-vitamin. Grønkål er desuden blandt de grøntvarer, der indeholder flest antioxidanter, der siges at have en antiinflammatorisk effekt. Brug blandt andet grønkål i:

Sønderjysk grønlangkål med kartofler

Grønkålssalat med clementiner og valnødder

Grønkålssalat med æbler og mandler
 

Rødkål

Udover den flotte og dekorative farve som rødkål tilføjer madlavningen (grundet et højt indhold af anthocyaniner), indeholder rødkål også en masse kostfibre, mineraler og vitaminer og er særligt rig på C- og K-vitaminer. Rødkål kan med fordel anvendes i lækre salater eller i den traditionelle syltede version. Vi præsenterer herunder tre opskrifter med rødkål - både den traditionelle syltede version samt to skønne, friske rødkålssalater.

Rødkål syltet med julekrydderier

Rødkålssalat med granatæble og valnødder 

Grøn Rødkålssalat 


Hvidkål

Hvidkål er ligesom rødkål rig på kostfibre, mineraler og vitaminer - især C- og K-vitaminer. Dog adskiller de to sig på farven men har begge mange anvendelsesmuligheder. Prøv eksempelvis den klassiske stuvede hvidkål, en dejlig hvidkålssalat eller råsyltet hvidkål.

Stuvet hvidkål

Hvidkålssalat med appelsin, æbler og mandler

Råsyltet hvidkål

 

Rodfrugter 

Rodfrugter er blandt vinterens tungere grøntvarer.
Nedenstående grove råkostsalat indeholder både gulerødder, persillerødder, rosenkål og grønkål og kan være et anderledes sundt indslag til julemenuen.

Grov råkost med rosenkål og rødder 

 

Jordskokker

Jordskokken hører ligeledes under betegnelsen rodfrugter og er med sin søde og nøddeagtige smag perfekt både i salater men også i bagt form. Jordskokken er fyldt med kalium, C- og K-vitamin og har grundet dens høje indhold af inulin, en gavnlig effekt på fordøjelsen og tarmfloraen. Opskriften herunder er med bagte jordskokker og æbler og kunne være et anderledes, sundt forslag til julemenuen.

Bagte jordskokker og æbler


Knoldselleri & selleri

I samme familie har vi knoldselleri og selleri, som især er rige på K-vitamin, der anses som vigtigt for knoglerne. Selleri indgår i den klassiske Waldorfsalat, som er ideel til både julefrokosten eller som tilbehør til juleanden.

Waldorfsalat 

Mere inspiration
Vi har samlet en række af de omtalte danske grøntvarer nedenfor og kunne du tænke dig endnu flere ideer til julemenuen, kan du gå på opdagelse i de mange lækre retter i vores opskriftsunivers ”Opskrifter til Professionelle”. Velbekomme.

GÅ TILBAGE

Relaterede varer