(Gen)oplev Food Expo hvor Fantastisk Frisk kunne opleves i en gigantisk 340 m2 messestand.
Fantastisk Food Expo
21.03.2018Food Expo løb af stablen i 3 dage fra søndag den 18/3 til tirsdag den 20/3. Messen blev gæstet af mere end 26.000 fødevareinteresserede og nysgerrige gæster fra alle grene af branchen. Fantastisk Frisk var denne gang repræsenteret med en 340 m2 stor kulisse, hvor man på første hånd kunne opleve det inspirerende fødevareunivers. Her blev alle 3 grene af konceptet præsenteret. Landmandens stald og de lokale avlere var repræsenteret i Frugt og Grønt delen af standen, hvor både friskpresset juice fra Portugal blev serveret, frisksnittet grønt tilberedt, og baggrund for de grønne varer udvekslet med de mange gæster. I midten af den samlede stand ved Fantastisk Frisk Fisk og Skaldyr, stod Gutterne fra Kutterne klar i en særlig speciallavet fiskekutter, inspireret af de ikoniske både fra Thorupstrand. Her blev fisk ikke halet ind, men til gengæld masser af gæster der fik serveret friskfangede specialiteter, præsenteret som kun de medvirkende fra det kendte TV2 program kunne gøre det.
Det helt nye skud på stammen i fødevareuniverset Fantastisk Frisk Kød og Pålæg, blev også vist frem. Her gik et råt industrielt design hånd i hånd med stolte slagtertraditioner og velsmagende tryllerier fra de mange slagtere der kunne byde på masser af smagsoplevelser omkring det runde grillområde. Gæsterne kunne smage på alt fra krogmodnet højreb til BBQ/sous-vide-tilberedte grill specialiteter.
Historierne bag råvarerne var i højsædet på tværs af de tre stande, inspirationen stor og modtagelsen fremragende, blandt de mange gæster der tog turen gennem de 3 sammenhængende stande.
Missede du Food Expo, kan du nedenfor se en række flere billeder fra de 3 inspirerende dage, der stod i smagen, kvaliteten og inspirationens navn.
GÅ TILBAGE