En 1000 år gammel grøntsag der stadig holder i dag

Oldtidens og vikingetidens køkkenhaver hed kålgårde, så historien fortæller os, at kål er noget vi har spist og holdt os i live med i mere end 1000 år. Du kan spise kål året rundt, for kålfamilien er mangfoldig, og der findes både vinter og sommerkål - alle forskellige fra hinanden i både størrelse, farve, smag og tekstur.

Rosenkål er det mindste kål og tilhører efterårs- og vinter-kålfamilien. Efterårssorten tåler ikke frost, mens vintersorten smager bedst, når skuddene – de såkaldte roser – har fået lidt frost i kinderne, så sødmen udvikler sig, og smagen bliver mere mild.

Et andet lille efterårs-vinterkål er flowersprouts, som er en krydsning af rosenkål og grønkål. Bladene sidder mere løst, smagen er nøddeagtig og lidt sødere end rosenkål.

Rosenkål danner først sent på sommeren de små skudknopper i bladhjørnerne op langs kålstokken. I oktober er de høstklare – hele kålstokken høstes på marken, de små hoveder strippes af stokken og størrelsessorteres maskinelt.

Bittersunde kål
Igennem mange år har forbrugere ønsket sig milde kåltyper, så de bitre sorter næsten helt er glemt. Nu er der startet et stort og langvarigt forædlingsarbejde op, for at få flere bitre smagsstoffer tilbage i kålen - dels for smagens skyld, og dels for de sundhedsmæssige aspekter, der findes i bitterstofferne. Både rosenkål og flowersprouts indeholder forholdsvist mange bitterstoffer.

Spis også
Rå rosenkål i salatskålen giver sprødhed og bitre noter, særlig lækkert sammen med syrlige frugter og bær. Udnyt volumen i de små blade som topping på supper og på smørrebrød. Tilbered dem al dente og uden låg for den bedste konsistens og bevaring af den flotte grønne farve. Snit den fint og bland den i råkosten eller vegetardellen for et flot farvespil. Smørrist dem hårdt på en pande i få minutter og krydr generøst med persille, citronsaft, -skal og ristede græskarkerner.