Der er vel næppe noget bedre end frisk, dansk asparges? Kom med bag kulisserne og besøg Sanderumgaard, som leverer, synes vi, Danmarks bedste asparges.
Danske asparges er bare bedst!
08.06.2021Fynsk idyl på Sanderumgaard
Sanderumgaard er en fynsk herregård beliggende 12 km sydøst for Odense, mellem Fraugde og Davinde landsbyer. Sanderumgaard drives som traditionelt land- og skovbrug med et samlet areal på 900 ha. Godsets historie kan føres tilbage til 1700-tallet, hvor Odense fjord gik helt ned til dette område. En stor del af godsets område er således gammel drænet fjordbund, og man mener det er derfra, Sanderumgaard har fået sit navn.
I 2019 begyndte Sanderumgaard at producere asparges og det er vi i dag taknemmelige for. Som grossist er vi stolte af at kunne levere asparges i så udsøgt kvalitet. Det er tydeligt, at Sanderumgaard ikke har overladt noget til tilfældighederne. De skriver selv om deres arbejde med de flotte asparges:
"Jordbunden (nær Godset) har den udemærkede egenskab, at forholdet mellem ler,silt,sand og mineraler giver en særdeles fin kvalitet og væksbetingelserne bliver særdeles skånsomme. De tre sorter kan være både hvide og grønne, det er et spørgsmål om at kamme op . Ved at dække stænglen udelukkes lys og resultatet fremstår hvidligt - beige. Området kan vandes så tørke ikke vil få en uheldig indflydelse på resultatet.
Selve høstarbejdet af asparges planten er regulært håndarbejde. Den grønne asparges kan klippes eller knækkes. Mere spændende bliver det med den hvide som jo ikke kan ses idet den er gemt i sin jordkappe. Den skal stikkes med et bestemt fremstillet jern og man kan gøre skade på nabo asparges hvis der ” slås for mange skæve”.
Du kan bestille frisk, dansk asparges fra Sanderumgaard allerede i dag
Som kunde hos os kan du allerede nu bestille et udvalg af de smagfulde, danske asparges. Kvaliteten og smagen er i top og vil helt sikkert begejstre dine gæster i restauranten eller i kantinen. Se og bestil de flotte asparges i boksen herunder.
GÅ TILBAGE