Et udfordrende år på godset

Et udfordrende år på godset

Skovsgaard Gods er i høj grad et landbrug, der indretter sig efter naturen og lader den bestemme, hvad der dyrkes og avles. Derfor har de også set måbende til henover dette års usædvanlige danske sommer. 

Produktion på naturens præmisser

Mens bade-entusiasterne og strandløverne har nydt det fantastiske vejr, måske helt uvidende om landmændenes trængsler, har tørken skabt udfordringer for især de, der dyrker jorden økologisk.

Dette års tørke har tæret på vandingskapaciteten og skabt øgede skadedyrsangreb, både af jordinsekter og flyvende insekter. 

På Skovgaard Gods er det især gået ud over dette års høst af kål, som simpelthen er blevet ædt op af jordlopper. Når høstudbytte går tabt, på grund af noget der er så uforudsigeligt og ustyrligt som vejret, er der ikke andet at gøre, end at forsøge at finde erstatninger og alternativer for det tabte. 

Når det vægtes at producere økologisk, og på naturens præmisser er der noget der lykkes, og noget der ikke gør. Det er vilkårene. 

Fleksibilitet og forståelse fra omverdenen 

Vi kan alle være med til at fremme økologi og de bæredygtige metoder, vi skal blot udvise en smule forståelse og fleksibilitet”, fortæller Bjarne Hansen, som på vegne af Danmarks Naturfond er administrator på godset.

I dag er vi blevet vant til at kunne få al slags frugt og grønt på alle tidspunkter af året. Men når der dyrkes på naturens præmisser, bliver man sat tilbage til for cirka 50 år siden, hvor alle vidste, at naturen var en uberegnelig kraft, men ikke desto mindre et vilkår.” 

Ifølge Bjarne handler det om sund fornuft og kræver, at der ræsonneres over erstatninger og alternativer, når noget ikke lykkes. 

Tørken har ikke blot været en økonomisk belastning for landmændene, for da de ikke er vant til at se de større naturudsving her på vores breddegrader, har det i lige så høj grad også været en mental belastning. ”Det er hårdt at se det man har arbejdet hårdt for, stå og smuldre og blive til ingenting”, siger Bjarne. 

Da økologi og bæredygtighed efterspørges mere og mere, kan det kræve ekstra tålmodighed, fleksibilitet og forståelse for, at landbrug på den økologiske og naturlige måde har sine begrænsninger, men i sidste ende er med til at passe på os alle og vores klode. Det inviterer samtidig også til, at kigge endnu mere på sæsonerne og forme køkkenets menu efter de sæsonrigtige varer. Ikke nok med det er bæredygtigt, smagen er også i højsædet.

På trods af tørken er der kommet begrænsede, men yderst smagfulde produkter fra Skovsgaard Gods - se dem nedenfor, og se flere i webshoppen lige her.

GÅ TILBAGE

Relaterede varer