Den perfekt grillede fisk

Den perfekt grillede fisk

Fantastisk fersk fisk til dine lækre sommerretter.

Sommeren har gjort sit indtog, og det er på tide at finde grillen frem, og få tilberedt lækre sommerretter, der kan fylde dine kunder med udsøgte smagsoplevelser. Men hvordan tilbereder man egentlig den perfekt grillede fisk, og undgår, at den bliver tør og brændt? Vi giver dig nedenfor 3 gode tips.

 

Kødets struktur

Først og fremmest skal du kigge på kødets struktur. Det er nemlig afgørende for, hvordan den skal grilles. Er fisken fast i kødet, som f.eks. laks, får du et godt resultat ved at grille den på risten. Er fisken derimod mere løs i kødet, som eksempelvis en kulmule, bliver den bedst, hvis du griller den i en fiskevender eller i en foliebakke.

 

Sørg for at pensle med olie

Dernæst skal du være meget opmærksom på at få penslet fisken godt med olie, så den ikke brænder fast på risten eller fiskevenderen. Når fisken selv slipper risten, ved du, at den er klar til at blive vendt. Dog er det ikke nødvendigt at vende fisken, hvis du tilbereder den i en kuglegrill.

 

Vær opmærksom på farven

Sidst, men ikke mindst, skal du være opmærksom på fiskekødets farve, da det afslører, hvornår fisken er klar til at blive serveret. Kødet skal gerne have en perlemorsagtig farve, så er du nemlig sikker på, at du har bevaret fiskens friske smag.

 

Og husk - en fisk hellere for lidt end for meget

GÅ TILBAGE

Relaterede varer