Muslinger er en utrolig udsøgt spise, som gør sig godt i mange retter. Vi giver dig her 5 forslag på en række fantastisk velsmagende retter med muslinger.
Alsidige muslinger
26.03.2019I Danmark produceres nogle af verdens bedste muslinger. Vi har tidligere bragt en artikel om muslingeproducenten Vildsund Blue, der producerer alt fra blåmuslinger og økologiske linemuslinger til ferske hjertemuslinger og østers.
Muslinger er fyldte med mineraler og proteiner, og hvis man ved, hvad man gør, er de utroligt nemme at tilberede. Muslinger kan sagtens stå alene, men de kan også indgå i mere komplicerede retter. Du kan servere muslinger hele året, da de kan indgå på meget forskellig vis i retter, der anvender årstidens friske råvarer. Vi har fundet en række spændende opskrifter til inspiration for, hvordan du kan bruge disse alsidige muslinger.
Prøv for eksempel at servere en rigtig sommerret med muslinger:
Saltede kammuslinger med grønne asparges, kærnemælk og dildolie
- Eller denne muslingeret, der passer fremragende til foråret:
Muslinger med citrus og ingefær
Muslinger kan også indgå i de lidt "tungere" retter, der er velegnede til når efteråret og vinteren indfinder sig - eksempelvis Moules au curry – hvor muslinger og karry møder hinanden i skøn forening.
Kombinér også meget forskellige ingredienser, der komplimenterer hinanden på smukkeste vis:
Muslinger med øl og bacon
- Eller forsøg dig med en lækker muslingeret med løvstikke, der sammen med mørk øl er med til at give en forrygende, aromatisk smag:
Muslinger med mørkt øl og løvstikke
De mange smagskombinationer er nærmest endeløse for de fantastisk alsidige muslinger.
Velbekomme.