Logistikkoordinator søges til nathold

Trives du i et til tider hektisk miljø? Er du serviceminded og har du lyst til at få alle brikker til at passe sammen, så er du måske den vi søger.

Som logistikkoordinator hos BC Catering Skanderborg kommer du til at indgå i et logistikteam på 3 medarbejdere, der har til opgave at sørge for at alle vores kunder får deres varer til tiden. Chaufførteamet består af 30 medarbejdere, som alle vægter det det gode sammenhold og den frie omgangstone højt. Det er en fordel, hvis du har kørekort til kat. B / C og har erfaring med transport af temperaturfølsomt gods, men det er ingen betingelse.

Vi forventer at du
• er engageret, energisk og udadvendt
• har erfaring med ruteplanlægning
• har erfaring med Navision
• behersker dansk flydende i både skrift og tale
• arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
• kan holde hovedet koldt i pressede situationer
• er god til at tale med alle
• er fleksibel mht. arbejdstider
• har erfaring med natarbejde
• er en teamplayer, der tager del i alle de forskellige opgaver i afdelingen.


BC Catering er totalleverandør med afdelinger lokalt forankret i Aalborg, Kolding, Odense, Roskilde og Skanderborg. Dit arbejdssted vil være Skanderborg.
Vi har et stort fokus på nærhed og vores kunder ved, at vi er "lige rundt om hjørnet". Et kendskab til vores område, som er Midt- og Østjylland, vil være en fordel.

Vi tilbyder
• En spændende, udfordrende og alsidig arbejdsdag
• Mulighed for personlig udvikling
• Faglig sparring
• Løn efter kvalifikationer


Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdstiden ligger primært søndag til fredag i tidsrummet 22.00 – 06.00. Der kan påregnes arbejde hver 6. lørdag.

Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Ansøgninger vil blive behandlet i det tempo de indkommer. Har du ikke hørt fra os senest den 30. oktober 2021 er stillingen blevet besat til anden side.

Skriftlig ansøgning til job@bccs.dk Mrk. "Logistik-koordinator - Nat"